Tillykke til os...

... Vi er nu certifikerede dykkere.

Vi forlod Harvey Bay til fordel for Rockhampton, og det viste sig at vaere en kaempe fejl. Rockhampton er simpelthen den kedeligste by, vi endnu har vaeret i, selvom det er en stor by (i areal, men ikke i indhold). Det var godt vi kun skulle tilbringe en dag der. Vi brugte saa lang tid vi kunne i div. butikker for at slaa tiden ihjel.
Selvsagt var vi glade for at komme videre til Airlie Beach. Her var vi i to dage. Tiden gik med at slappe af og slentre lidt rundt i byen. Det eneste man kommer til Airlie Beach for, er at tage paa cruise til Whitsundays, som er nogle meget smukke oeer. Saa da vi ikke skulle paa cruise, havde vi ikke saa meget at tage os til.
Herefter tog vi til Mission Beach, hvor vi ogsaa kun skulle vaere en enkelt dag. Vi havde en dejlig afslappet dag ved poolen, og blev senere koert til bussen nede i "byen". Byen bestod af et supermarket, en tankstation og nogle faa butikker.
Alle disse smaa stop var for at undgaa for lange straekninger i bussen. Det har vaeret det samme og det samme og det samme, saa det skulle blive godt at komme til Cairns.
Ca. en time foer ankomst til Cairns bippede mobilen. "Hvor er i?" loed beskeden. Det var selvfoelgelig jyderne der savnede os. Det viste sig at de ogsaa var i Cairns, lige praecis paa det hostel vi skulle bo paa. Lidt af et tilfaelde. Vi moedtes i hostelets koekken og snakkede lidt, men det blev ikke til saa meget, da vi skulle tidligt op, og starte vores dykkerkursus, naeste morgen.

Kl. 9.00 blev vi samlet op og koert til Deep Sea Divers Den - dykkercentret hvor vi skulle tage vores PADI certifikat.
Her startede dagen med teori og laegetjek og sluttede i poolen, med introduktion til udstyret samt oevelser under vand. Det var en rigtig lang dag, vi var foerst tilbage paa hostelet kl. 18.00 samme aften.
Tidligere paa dagen, midt i undervisningen, kom en mand ind og annoncerede hans show, kaldet Reef Teach. Der tog vi hen om aftenen og fik os noget af en oplevelse. Fyren er ganske enkelt bindegal og bidt af havets dyr og planter. Han fortalte med 100 km/t om alt hvad vi kunne forvente at opleve ude paa havet. Han var underholdende og vi laerte rigtig meget.
Da vi havde faaet lektier for, af vores laerer Matt, vidste vi godt hvad vi skulle lave resten af aften. Jyderne havde dog en anden plan. Vi skulle i byen. Derfor laeste vi lektier og moedtes med dem senere paa et naerliggende diskotek. Det var, for vores vedkommende, en ret toer aften, da man ikke maa drikke naar man dykker.

Naeste morgen stod vi tidligt op, for at faerdiggoere lektierne, og blev igen hentet kl. 9.00.
I dag startede vi i poolen og afsluttede dagen med teori og en multiple choice-test med 50 spoergsmaal. For at bestaa skal man have 75% rigtige svar, altsaa max 12 fejl. Vi var klassens topscorere, begge med 47/50. Nu var vi klar til det aabne hav.

Vi blev, dagen efter, hentet kl. 8.00 og koert til havnen, hvor baaden, hvorfra vi skulle dykke, laa og ventede.
Efter halvande times sejlads, var vi det sted paa revet, hvor dagens dykning skulle foretages. Dette sted hedder Wildside West. Vi var meget spaendte paa at komme i vandet og dykke rigtigt, for foerste gang. Desvaerre skulle vores instruktoer, fra de to foerste dage, tage sig af nogle andre, saa vi fik en anden instruktoer. En japansk kvinde, hvis udstyr var lyseroedt/pink. Alt hendes udstyr! Men hun var sjov og helt sikkert en ligesaa god instruktoer som Matt, saa det gjorde ikke noget.
Saa var det tid til at hoppe i vandet. Nu gjaldt det! Med kriller i maven og spaending i kroppen tog vi fat paa maske, regulator og vaegtbaelte og tog skridtet. Nedstigningen foregik langs et reb, til ca. 12 meters dybde. Det var en underlig fornemmelse at vaere paa vej mod havets bund, med tryk i oerene, reglerne i hovedet og stadig at kunne traekke vejret.
Da vi naaede bunden og havde vaennet os til den nye fornemmelse, skulle vi lave de samme oevelser som vi havde foretaget de to sidste dage i poolen. Det var meget anderledes, men vi klarede det og kom til overfladen, med succesfornemmelse.
Efter kun 20 min. hvile paa baaden var tanken fyldt paa ny og vi tog igen det store skridt. Flere oplevelser, flere succesfornemmelser og 30 min. senere, befandt vi os igen paa baaden. Vi foelte os ikke saerlig godt tilpas i vores maver, sikkert pga. stroem, boelger og den nye fornemmelse af at vaere under vand. Selvom vi ikke havde loest, kaempede vi noget frokost i os og fik det hurtig bedre. Nu var der kun to dyk tilbage foer vi kunne kalde os certifikerede dykkere.

Endnu engang blev vi samlet op paa hostelet kl. 8.00, dagen efter, og turen ud til revet var den samme.
Da ingen af vores to foerste instruktoerer var ombord paa baaden denne dag, fik vi en tredje instruktoer. Sydkoreaneren Hwang tog os med ned paa 17 meter, og fik os sikkert igennem vores sidste oevelser. Der var dog ogsaa tid til sjov paa disse to dyk, og vi saa bl.a. en lille hvidspidset revhaj, holdt nogle kaempe soeagurker og fandt Nemo.
Efter frokost var det tid til vores fun dive. Det var meget maerkeligt, men samtidig spaendende at skulle svoemme rundt alene. Det var rart ikke at skulle taenke paa flere oevelser, men bare kunne nyde revet og de mange smukke fisk.

Paa trods af et par dage i vandet, havde vi vaeret toerlagte, saa vi tog i byen med Victor og Marie, de to andre fra vores hold, og fejrede vores certifikater.
Det var meningen at vi kun skulle have haft en enkelt oel, men den ene kande tog den anden, og det blev en rigtig sjov og hyggelig aften.

Derfor blev dagen i gaar til en sove-laenge-og-slappe-af dag, hvor vi hver isaer gjorde hvad vi havde loest til. Hen paa aftenene faldt Danni i snak med to danske piger og igen gik turen til Woolshed, ogsaa med Marie.

Da der kun er en afgang med Greyhound, skal vi afsted kl. 00.30 i nat. Denne gang gaar turen paa tvaers af landet, og vi glaeder os til at opleve noget ny natur. Maalet er Alice Springs og Ayers Rock, men vi goer et stop paa vejen i Julia Creek, for ikke at skulle sidde to dage i en bus.

Dejligt at hoere i har faaet rigtig vinter og sne - soerg lige for at faa det overstaaet foer vi kommer hjem.

M&D