Fiji time over

Vi har nu faaet lidt mere tid til at skrive til jer saa i kan faa hele historien om Fiji.
Da i hoerte fra os sidst paa Fiji var vi paa vej til Robinson Crusoe Island. Vi blev samlet op paa vores hostel af en bus, som skulle transportere os videre til en baad. Ruten var af lange, oede veje, med bump og huller. Her fik vi et godt indtryk af landet og livet uden for byen. Uden meget besked blev vi sat af paa en lille grusplads ved en flod, vi havde regnet med at blive sat af ved havet saa vi var lidt forvirrede. Her ventede vi i ca. 30 min. uden at vide hvorfor. Da vi endelig kom i baaden tog det kun yderligere 20 min. at sejle til oeen. Paa oeens strand stod en lille gruppe og sang og spillede guitar for at byde os velkommen. Sangen sluttede med et kaempe BULA! som vi skulle besvare med et endnu stoerre BULA!!, da vi ellers ikke maatte komme i land. Vi ankom lige til frokost- og showtid. Da vi havde faaet mad paa tallerknen og sat os, startede showet. Showet bestod af forskellige lokale danse, deriblandt ild- og knivdans som de er kendte for paa Robinson Crusoe Island. De kommende dage fik vi showet at se mange gange, bl.a. loerdag aften da det var moerkt, hvorfor ilddansen isaer var imponerende. Showet er meget anderledes og laengere om loerdagen, f.eks. er der en intro hvor disse ildfakler bliver kastet mellem danserne fra stranden, gennem palmerne og til sidst over taget hvor publikum sidder under.

Med i opholdet var en masse gratis aktiviteter: snorkling, fiskeri, volley (Fiji vs. World), kokosnoedde-jagt, bush walking, skildpadde kigning, krabberaes og hver aften Fun Games (selskabsleje). Derudover var der spandevis af Kava som vi drak med stor fornoejelse. Man kunne dog overhovedet ikke regne med dagens program som ellers var skrevet paa en stor tavle i spiseomraadet, da man paa Fiji lever efter principet "Fiji time" - goer alt naar du er klar til det.

Snorkling var fra baad ude ved et rev, som var smukt, men ikke det mest fantastiske i verden, saa vi haaber at se noget mere i Australien og Oesten. Danni fik under den sidste tur nogle smaaskrammer, da han hoppede direkte paa hovedet ned i korallerne. Fjols! Fiskeriet var ligeledes fra baad og her var der en konkurrence om hvem der fangede den foerste, den stoerste og flest fisk. Selvfoelgelig fangede Michelle den foerste, dog for lille til at spise, saa den blev smidt ud igen. Danni fangede ogsaa en, den var ogsaa for lille, men dog ideel som mading. Ingen af dem var blandt de stoerste. Michelle fik en Cola som praemie for den foerste fangst. Volley turneringen blev afviklet med stor intensitet og humor. Fijianerne raabte og skreg, lavede jokes og haanede alle. Et eksempel paa en dialog i en kamp:
- Buffet (Boeffelhoved)
- Shut up you rubbish!!
- Aaarrrgh!
- HEY!
- HEY!!!
Lidt mere stille gik det for sig da vi skulle finde kokosnoedder i "junglen" paa oeen. Da vi alle havde en noed gik turen tilbage til tilholdsstedet, hvor vi kunne lave smykker, Kavaskaale eller hvad vi havde lyst til. Michelle lavede et fint armbaand, men Joe (en ansat) mente ikke det var faerdigt og lovede derfor at slibe resten for hende. Danni ville lave en Kavaskaal, men da Joe skulle hjaelpe med at tage kokoskoedet ud, gik der hul i bunden. Det blev derfor til et vinglas - det er svaert at forklare praecis hvordan, men toppen (den spidste ende) blev sat op i hullet, som fod til glasset. Hver aften, omkring halv syv, blev de nyankomne budt velkommen med en Kavaceremoni. Til slut i ceremonien skulle man en ad gangen rejse sig og sige sit navn, nationalitet og om man var single eller optaget. Var en pige single skulle alle maend raabe I.C.U.Baby (I see you baby) og omvendt - saa var der lagt op til fest. Det var isaer de ansatte som var ivrige med kommentarer som "What's your bed number?", "I see you later baby", "What's your phone number?" osv.

De ansatte praesenterede ogsaa sig selv med deres navn, kaelenavn, dyrenavn, en lille (opdigtet) historie om dem selv, website, civil status osv. Her kommer lidt om de ansatte som vi kom til at holde meget af.
Lex: Professionel septitank-renser og Kavamixer, hvorfor han undskyldte den maerkelige smag i Kavaen. Derudover stod han for alle aktiviteterne i loebet af dagen.
Joe: Vi havde allerede set Joe da vi boede i Nadi, da han var med The Kavaholics den sidste aften paa Horizon, og han genkendte os med det samme paa oeen. Han stod ligesom Lex for aktiviteterne, derfor har vi isaer brugt meget tid sammen med de to.
The Rock: Stod for en del pratisk fysisk arbejde, bl.a. madlavning paa baalet. Han havde et slags motto om sig selv: You can smell what The Rock is cooking. Dette fik en helt anden betydning da han under loerdagens show kastede sin fakkel op i luften, ramtet straataget paa oeens "natklub" The Pirates, som med det samme blev antaendt. Der skete ikke det store, da de andre hurtigt fik det slukket saa showet kunne fortsaette.
Tux: Oeens guitarspiller og forsanger ved velkomst, afsked og aftenbaalet. Under volley var det isaer Tux som var ivrig for at vinde og kalde de andre oegenavne.
Ziggy: Han har vaeret ansat paa oeen i ti aar og er stedfortraeder for dem som ikke er der. Derudover er han den mindste mand paa oeen.
Vi savner dem allerede da vi har grinet og haft det rigtig sjovt sammen med dem alle sammen.

Vi har udover personalet moedt nogle andre rejsende som vi ogsaa har haft det rigtig sjovt med. Rick fra England som vi maaske vil moedes med i Australien, Rebecca fra Atlanta som vi brugte et par dage sammen med foer hun rejste hjem, Dave og Luke fra USA som et par sjove gutter, der ligesom de ansatte bruger det meste af deres tid paa at drille hinanden, goere grin med andre - f.eks. et par japanere som laerte dem at sige Kuso og KUSOO, hvilket betyder henholdsvis shit og FUCK.

Den sidste aften fordrev vi med at drikke mere end 5 liter Kava, sammen med Dave, Luke og Ziggy. Vi blev lovet en effekt som fra alkohol, men det udeblev. Alt i alt har det vaeret en fantastisk oplevelse paa oeen. Hvis vi en anden gang skulle komme til FIji, saa skal vi helt sikkert ud paa flere oeer, da det er der det hele sker. Desvaerre kom dagen hvor vi skulle vaek fra vores lille paradis. Det var dog ikke helt slut da vi havde aftalt at moedes med Joe inde i Nadi by, saa vi kunne bruge resten af dagen og aften sammen med ham. Dagen gik i Nadi by med at spille pool og koebe souvenirs. Aften stod paa koncert med Tosh Marley, et band bestaaende af gamle medlemmer af Bob Marleys band The Wailers, samt hans soen Ziggy (tror vi) Marley. Under koncerten var vores tasker velanbragt i lufthavnens bagageopbevaring, hvor Michelles julegave fra hendes kaere mormor og morfar insiterende blev ved med at underholde lufthavnspersonalet med glad monoton julemusik. Selve koncerten var ikke den stoerste oplevelse vi har haft, men det var skoent at bruge den sidste aften paa Fiji i selskab med vores gode ven Joe. Danni sov halvt under det meste af koncerten og Michelle blev underholdt af Joe, samt fyren fra et irsk par som ogsaa havde opholdt sig paa Robinson Crusoe Island, og som pludselig dukkede op i koeen til koncerten. Pigen sov ligesom Danni. Da koncerten var slut fulgte Joe os til lufthavnen hvor vi sagde farvel, snoeft! I afgangshallen fandt vi os en sofa hver og sov der i den tomme hal, indtil naeste morgen hvor lufthavnen igen var fuld af liv.

Efter vores hidtil korteste flyvetur paa kun 3,5 timer, landede vi i Auckland lufthavn hvor vores tasker blev gennemroede for madvarer, kokosnoedder og andet meget farligt indhold. Michelle fik dog smulet sit kokosnoedde-armbaand ind i landet uden problemer, paa trods af at hun havde det paa. I morgen fredag bliver vi samlet op paa vores hostel midt i Auckland by, hvorefter vi skal paa en uges bustur rundt paa nordoeen. Vi har i dag gaaet lidt rundt i Auckland som ikke byder paa de store turistattraktioner, men vi har dog faaet set havnen og Sky Tower.

Vi haaber at i har en fantastisk december maaned, nyder varmerekorden og den soede julestemning.

Vi savner jer!!!

M&D